Hvad betyder det at være ikke-dømmende i meditation?

Når vi taler om mindfulness, møder vi ofte tanken om så vidt muligt at undgå at dømme. Tanker, følelser og sanseindtryk skal iagttages uden straks at blive klassificeret som gode eller dårlige, behagelige eller ubehagelige. Men det kan hurtigt føre til en misforståelse: Pludselig bliver det at være ikke-dømmende i sig selv en opgave, vi vil løse. Måske sidder du i meditation og opdager: »Jeg er meget mere rastløs i dag end i går.« Kort efter følger den næste tanke: »Nu har jeg dømt igen. Jeg gør det forkert.« Det skaber en modsætning: Vi dømmer os selv for at have bedømt noget. Men mindfulness handler om bevidst opmærksomhed. Det er helt i orden at lægge mærke til, at det gik bedre i går, og at lægge mærke til, at du har foretaget en vurdering. Det handler om at være åben over for det, der er. Gennem mindfulness kan vi lære at opfatte og acceptere vores oplevelser mere bevidst.

Vores sind vurderer hele tiden. I udgangspunktet er det hverken en fejl eller et tegn på utilstrækkelig mindfulness. Vurderinger hjælper os med at finde vej i hverdagen og træffe beslutninger. Vi beslutter, om vi nyder et måltid, hvilket tøj der føles rigtigt i dag, eller om vi hellere vil tilbringe en rolig aften eller gå ud og lave noget. En lyd kan virke behagelig for os, mens en anden generer os.

Mindfulness beder os ikke om at slukke denne del af vores tænkning! Det afgørende er at opdage, at der foregår en vurdering.

Nogle gange får vurderinger os dog til at miste kontakten med nuet og lukke os af for det. Mindfulness, der kræver en åben indstilling til det, der sker, bliver så umulig.

Kort sagt: Det handler om at bringe mere bevidsthed ind i denne proces, hvilket igen skaber større åbenhed og accept.