Default Mode Network, forkortet DMN, er ikke et enkelt område i hjernen, men et netværk af indbyrdes forbundne områder. Det omfatter blandt andet dele af den mediale præfrontale cortex og den posteriore cingulate cortex.1
Det er fascinerende, hvad dette netværk beskæftiger sig med. DMN er blandt andet involveret, når vi tænker på os selv, henter minder frem, forestiller os mulige fremtider eller forsøger at forstå andre menneskers tanker og perspektiver.
Den historie, vi fortæller om os selv
Dets forbindelse til selvopfattelsen er særligt interessant. En del af vores tænkning består af en løbende historie om, hvem vi er, hvad der er sket for os, og hvad der måske vil ske i fremtiden.
Det er grundlæggende nyttigt. Uden denne evne kunne vi næppe lære af vores fortid eller planlægge vores fremtid. Men de samme processer kan også være involveret i grubleri: En tanke fører til den næste, tidligere situationer gennemspilles igen og igen, eller mulige fremtidige problemer foregribes.
Øget eller ændret aktivitet og forbindelse mellem områderne i DMN undersøges derfor også i relation til psykiske lidelser som depression. Det betyder dog ikke, at et aktivt DMN er sygeligt, eller at grubleri blot skyldes »for meget DMN«.
Tre netværk, der arbejder sammen
Der sker noget interessant under meditation: Dine tanker vandrer, på et tidspunkt opdager du det, og så retter du din opmærksomhed tilbage.
Default Mode Network er ikke det eneste involverede netværk. Forenklet sagt er tankevandring forbundet med aktivitet i DMN. Et såkaldt saliensnetværk hjælper med at opdage relevante ændringer, eksempelvis det øjeblik, hvor du opdager, at dine tanker er vandret. Netværk for kognitiv kontrol hjælper dig derefter med bevidst at rette din opmærksomhed tilbage.2
Meditation kan derfor også ses som et gentaget samspil mellem forskellige hjernenetværk: vandre, opdage, vende tilbage.
Mindre DMN er ikke automatisk bedre
Hos erfarne mediterende er der fundet forskelle både i aktiviteten i Default Mode Network og i forbindelserne mellem dets områder. Nogle studier observerer eksempelvis mindre aktivitet i centrale områder af DMN under bestemte meditationer.1
Men det betyder ikke, at meditation slukker dette netværk – og slet ikke, at det ville være ønskeligt.
DMN udfører vigtige funktioner. Et mere interessant spørgsmål kan være, om meditation ændrer, hvor fleksibelt vi kan skifte mellem tænkning, der handler om os selv, og opmærksomhed på det, vi oplever i nuet.3
En del af virkningen ligger derfor måske i at opdage tidligere, når vi fortaber os i vores egne tanker, snarere end i at tænke mindre på os selv.